Medlemskab?

Globalt udsyn koblet med digital indsigt. Medlemskabet af Innovation Lab handler om overblik over hvor, hvornår – og hvorfor - de teknologi-, forretnings- og brugerorienterede udviklinger opstår. Men vi kigger også indad og skiller tendenserne ad én for én. Og vi serverer vores viden, så den linker op i en sammenhæng, der matcher behovet og situationen for den enkelte medlemsvirksomhed. Kort sagt: Genvejen til udviklingen af din virksomhed og eller organisation.

Hos Innovation Lab dedikerer vi en stor del af vores tid på at forstå fremtiden ved at indsamle og strukturere viden, cases og prototyper fra et voksende internationalt netværk. Denne viden kobler vi med vores velafprøvede metoder og teknikker til at skabe nyt og se det hele fra en lidt anden vinkel.

Medlemskabet er den platform, som vi formidler vores viden igennem, og platformen tilbyder følgende former for overleveringer listet nedenfor.

Medlemskabet indeholder

Medlemsbriefinger. 6 årlige opdateringer i skrift eller tale

Medlemsbriefingerne er din mulighed for at få et 360 graders perspektiv på det ”som venter rundt om hjørnet”. Det hele serveres i en form, som giver konkret inspiration til udviklingen af din organisation og sikrer, at du altid vil være opdateret med de nyeste tendenser. Samtidigt er det en unik mulighed for at netværke med andre virksomheder og personer, der deler dine interesser. Efter mødet offentliggøres præsentationen fra medlemsmødet på medlemszonen på www.innovationlab.dk/medlem

Vidensupdate - skræddersyede nyheder

Vidensupdate er Innovation Labs unikke nyhedsbrev, som skræddersyes til den enkelte brugers interesser. Således får du kun de nyheder, der interesserer dig - sendt direkte til indbakken, så du er sikker på ikke at gå glip af noget.

Artikelarkiv - en verden af viden

Som medlem får du adgang til hele Innovation Labs bagkatalog af perspektivrige artikler, nyheder og baggrundsmaterialer. Det er dette materiale, som er grundpillen i vores trendarbejde, og som medlem er du med på første parket og har adgang til de seneste trendanalyser før alle andre. I medlemszonen finder du alt det indhold, som ikke er tilgængeligt for ikke-medlemmer.

Xpector - viden på tryk

Xpector er Innovation Labs trykte magasin om de mest influerende, spirende og skelsættende tendenser og teknologiudviklinger. Perspektiv og indsigt pakket ind i flotte illustrationer. Xpector skrives af Innovation Labs egne analytikere og eksperter, formuleret i den lettilgængelige stil, Innovation Lab er kendt for at praktisere. Magasinerne indeholder også ofte bidrag fra vores store internationale netværk. Xpector udgives halvårligt og udsendes automatisk til medlemsvirksomhederne.

LabTV - når billeder siger mere end ord

LabTV er Innovation Labs tv-station for medlemmer. Her kan du følge vores konferencer direkte via livestream, eller du kan gense højdepunkterne fra tidligere events. Alle Innovation Labs konferencer streames direkte til vores medlemmer, så skulle man helt ekstraordinært ikke have mulighed for at deltage in persona, så kan man fra kontorstolen alligevel få det meste med. LabTV er forbeholdt Innovation Labs medlemmer.

Netværksdannelse

Som en særlig service vil innovationlab.gl være fødselshjælper. Vi medvirker til at oprette netværk og erfagrupper, og lige få dem ”sat i vej”. Det sker altid på opfordring fra et medlem - eller baseret på en idé formidlet til os af et medlem. Når netværket fungerer overlader vi det videre forløb til netværkets deltagere.

Praktisk

Et medlemskab gælder alle organisationens / afdelingens ansatte. Du kan derfor invitere efter eget valg, de der skal have adgang til medlemszonen.

På vores medlemsoversigt (ekstern link) kan du se hvem, der er medlemmer i DK i dag.

Priser for medlemskab 2011:

< 50 ansatte: kr. 3.995
50 - 200 ansatte: kr. 4.995,-
200 - 500 ansatte: kr. 5.995,-
500 - 1000 ansatte: 7.995,-
Over 1000 ansatte: kr. 9.995,-